Efterårslæsning

Efterår er den årstid, hvor man kan pakke sig ind i varme sweatre, høre de farverige blade knase under skoene, pakke sig ind i et tæppe og nyde en varm kop te eller kaffe. Man kan sidde med en bog ved pejsen og grille skumfiduser sammen med sine yndlingskarakterer. Vi kan se frem til måneder med kulde og farverige blade der falder af træerne – det oplagte læsevejr. Det på tide vi finder vores yndlings efterårs bøger frem og nyder den dejligste årstid på året.

IMG_6147

Efterårs bøger er for mig, enten de hyggelige og varme romantiske bøger, som får en til at svæve på en lyserød sky, hvor hovedpersonerne selv er kommet ind i disse kolde måneder og selv pakker sig ind i dyner, tæpper, jakker og halstørklæder. Ellers er en efterårs bog for mig, en sci-fi / fantasy pakkede bog, hvor man virkelig kan komme ud på eventyr og opleve en masse, imens man stadig sidder under tæppet med en dejlig varm kop te eller kaffe.

Harry Potter serien, skriger for mig efterår – fordi den tager dig med på eventyr til en vidunderlig verden, hvor man opleve en hel ny verden, imens man sidder i sin varme seng og pakker sig ind i sin dyne. Uanset hvad, er man altid sikker på at blive underholdt. Det er en bogserie, som jeg ikke kan vente med at komme i gang med at læse – da det er en bogserie alle kender, og holder af.

IMG_6164 (1)

Min næste efterårs anbefaling er da da da daaaam… Stephanie Perkins fantastiske “serie”, som består af ‘Anna og det franske kys’, ‘Lola og naboens søn’ og den vidunderlige ‘Isla og jagten på lykken’. Alle sammen nogle fantastiske feel good bøger, som rammer dit hjerte og får dig til at føle alle følelser man overhovedet har i kroppen. De besidder nogle mindeværdige karakterer, som vil blive ved dig og farve din verden. De er letlæselige og er perfekt til de sene aftner under tæppet med en kop kaffe i hånden.

Som sagt er sci-fi / fantasy noget, som jeg virkelig nyder at læse i efterårets kolde måneder, og jeg har da også lige et par stykker, som også står på min to-be-read liste i november måned. Det er blandt andet ‘Den 5 bølge’ af Rick Yancey, ‘Rød opstand’ af Pierce Brown og ‘The young world – de overlevende’ af Chris Weitz. De har alle sammen sci-fi følelsen i sig, hvor det gælder om at kæmpe for sit liv og redde verden fra en frygtelig tragedie a la Divergent, The hunger games og Maze Runner. Det er alle sammen nogle bøger, som vil holde en underholdt med en badass fortælling.

IMG_6163

Den sidste efterårs anbefaling jeg har er Jojo Moyes bøger, som jeg efterhånden er blevet godt og grundig afhængig af. Jeg elsker hendes skrivestil, hendes historier og ikke mindst de vidunderlige budskaber, som man får med sig efter at have været på eventyr i hendes bøger. De bærer alle sammen på rørende kærlighedshistorier, mens hun samtidig formår at få lagt tragiske emner og budskaber ind, som virkelig rører en. Hun formår at skabe nogle karakterer, som ikke bare er karakterer. De har personlighed, kærlighed og en baggrundshistorie – hun gør dem levende. Med hendes bøger er man sikret historier og bøger, som vil kravle ind under huden på dig.

Hvad er en efterårs bog for dig?

Skriv en kommentar